1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Børn og Unge
  4. Åben Skole-projekt giver nye samarbejder på tværs af fag

2 min læsetid

Åben Skole-projekt giver nye samarbejder på tværs af fag

Et partnerskab mellem en skole i Ishøj og museet Arken viser, hvordan Åben Skole kan styrke et samarbejde på tværs af faggrupper.

Åben skole
William Meyer

Arken samarbejder med en række skoler i fem Vestegnskommuner som en del af ”Åben Skole” i projektet Laboratorium for kreativ læring. Blandt andet samarbejder de med Vibeholmskolen i Ishøj om et læringsforløb for en 6. klasse. Forløbet handler om kædereaktioner, og flere af elevernes fag er involveret. For eksempel har de både arbejdet med kædereaktioner i dansk og i natur- og teknik.

Laboratorium for kreativ læring

Projektet "Laboratorium for kreativ læring – Den Åbne Skole i praksis" er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og løber fra april 2016 til august 2019.

Gennem partnerskaber med skoler i fem vestegnskommuner ( Ishøj, Høje Taastrup, Greve, Vallensbæk og Brøndby) udvikles nye metoder til arbejdet med kreativ læring og Åben skole partnerskaber.

Og det er et godt eksempel på, hvordan Åben Skole-projektet kan være med til at danne en bro mellem lærernes fagligheder, fortæller Lise Sattrup, leder af Arken Undervisning.

- Det er en af kunstens fornemmeste opgaver at få os til at reflektere over livet og få os til at se ting på nye måder. Derfor er kunsten heller ikke så fagopdelt, mener hun.

Det har ifølge Lise Sattrup gjort det muligt for museet at styrke de tværfaglige projekter.

Tilfredse lærere

En af lærerne, der har været med i projektet, Benjamin Nielsen, er godt tilfreds med samarbejdet med arken. Han underviser blandt andet i natur- og teknik, og det er i den forbindelse, at han bruger samarbejdet med ARKEN.

- Jeg har undervist eleverne i kædereaktioner, og der har jeg kunnet trække nogle paralleller mellem fysiske og sociale kædereaktioner, forklarer han.

Også ARKENs undervisningsmedarbejdere oplever tilfredshed blandt lærerne. Jane Bendix, der undervisnings- og udviklingsansvarlig har for eksempel oplevet, hvordan det tværfaglige i nogle samarbejder giver rigtig god mening for lærerne.

- I et eksternt læringsrum som kunstmuseet bliver det muligt at koble ting på anderledes og mere helhedsorienterede måder. Dermed kan lærerne blive mere helhedsorienterede, fortæller Jane Bendix.

Nedenfor kan du se en video , hvor bl.a. Jane Bendix og Benjamin Nielsen fortæller om projektet. Artiklen fortsætter.

Video kan ikke afspilles

For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

Åben video
Læs mere om cookies

Jane Bendix og Lise Sattrup har desuden oplevet, at det ikke kun er billedkunst- og dansklærerne, der synes, det er spændende at arbejde med kunstmuseet, som man måske kunne tro. Også lærerne fra de naturvidenskabelige fag synes, det giver god mening. Blandt andet fordi museets undervisning fungerer lidt som et kreativt laboratorium, hvilket måske kan give eleverne lyst til laboratoriearbejde mere generelt.

Hvad er "Åben Skole"?

Skolereformen har sat gang i "Åben Skole". En tankegang der går ud på at få skolerne til at åbne sig mere op for omverdenen. Læs for eksempel om et andet Åben Skole-projekt her.

Museet i den åbne skole