1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Jobbytte giver dig flere kompetencer

1 min læsetid

Jobbytte giver dig flere kompetencer

Et jobbytte kan fx bruges til at lære nye arbejdsmetoder, få faglige input eller finde ud af, hvem der går rundt med en leder i maven.

Jobbytte giver dig flere kompetencer
Sofie Refsgaard

Medarbejder, arbejdsplads og kommune kan alle få noget ud af jobbytte. Det har de for eksempel gjort i Gladsaxe Kommune, hvor Lisbeth Møller Hansen fik troen på egne lederevner.

I Gladsaxe Kommune har en medarbejder med ledertalent fået en chance for prøve kræfter med et lederjob.

Lisbeth fik troen på egne lederevner med jobbytte

I Gladsaxe Kommune kan ledige lederstillinger være en mulighed for en medarbejder med ledertalent for at prøve kræfter med et lederjob.

Læs artiklen

Og i Vejle Kommune, der fortalte om deres vellykkede jobbytteprojekt på Personalepolitisk Event 2012.

Jobbytte

Vejle Kommune finder opskriften på det vellykkede jobbytte

Medarbejderne i Vejle Kommune udvikler deres kompetencer ved at deltage i jobbytte. Det fortalte de om på Personalepolitisk Event 2012.

Læs artiklen

Få inspiration til selv at komme godt i gang med at jobbytte.

1. Find den rigtige arbejdsplads at bytte med

Brug tid på at finde en arbejdsplads, der passer til jobbytterens faglighed, og som opfylder både arbejdspladsens og deltagerens forventninger til jobbyttet.

2. Medarbejder og leder skal tale om forventninger

Formålet med et jobbytte skal stå helt klart for både jobbytteren, ledere og kolleger på begge arbejdspladser.

Tal om, hvad I hver især gerne vil have ud af jobbyttet. I Vejle Kommune har de haft succes med at bruge en coach til at forberede jobbytte.

3. Styr på de praktiske detaljer

Det praktiske skal være på plads før jobbyttet, så jobbytteren kun skal koncentrere sig om at lære og lade sig inspirere. Hav overblik over forløbet, hvad den midlertidige arbejdsplads forventer af jobbytteren, og hvad jobbytteren kan forvente.

Flere former for jobbytte

Jobbytte er, at to personer bytter job i en afgrænset periode. I praksis kan det have mange former. For eksempel når:

  • Fagprofessionelle inden for samme jobområde bytter job med hinanden.
  • Medarbejdere tager på besøg på en arbejdsplads, der har konkrete faglige metoder, systemer eller lignende, som man ønsker at tilegne sig viden om.
  • Lederaspiranter afprøver ledervejen og udforsker, om ledelse er en vej for dem.