
PROJEKT
Ledelse, arbejdsfællesskaber, kerneopgave og stress
1 min læsetid
Over 50 kommuner har nydt godt af stress-forebyggelse
Forskningsbaserede redskaber kan være en god vej ind i stressforebyggelsen på en arbejdsplads. Mød forskeren bag.

Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

Hvorfor vente til sygemeldingen ligger der?
Det spørgsmål gik igen i debatten om stressforebyggelse på Folkemødet 2023, da Fremfærds arrangement om et nyt syn på stress løb af stablen i Kommunernes Telt.
For det er muligt at forebygge stress ved at tage ansvaret væk fra individet og skabe stærke arbejdsfællesskaber. Det viser Fremfærd-projektet "Nyt perspektiv på stress", som er lavet i samarbejde med forsker fra CBS Pernille Steen Pedersen.

Forebyggelse af stress: Sæt ord på hvor forskellige vi er
DEBATPANEL: Hvis vi skal forebygge stress, så kræver det, vi kender hinanden og ved, hvordan vi bedst støtter hinanden.
Læs artiklenVærktøjer virker
- Siden projektet blev færdigt for to år siden, har jeg været ude i over 50 kommuner og tale om værktøjerne. Jeg har været på arbejdsmiljøseminarer, på TRIO-arrangementer og på enkelte arbejdspladser i ældreplejen og på skole- og det pædagogiske område, fortæller Pernille Steen Pedersen.
Kommunerne melder tilbage, at de bruger redskaberne, fordi de skaber en god rammesætning for svære dialoger.
- Det bliver taget væk fra et meget personligt fokus og henimod, hvordan samarbejder vi om kerneopgaven?
De gratis redskaber, som Pernille Steen Pedersen har udviklet, består blandt andet af nogle dialogkort.
- Selv de medarbejdere, som er mere introverte, får på den måde mulighed for at komme til orde og få nogle refleksioner om, "hvordan hjælper jeg andre, og hvordan vil jeg gerne selv hjælpes i svære situationer, eller når min faglighed er under pres", siger hun.
Værktøjskassen til forebyggelse af stress og styrkelse af arbejdsfællesskabet
Her finder du videoer, hæfter og dialogkort, som I kan bruge i arbejdet med at forebygge stress-sygemeldinger på jeres arbejdsplads.
Værktøjer til at arbejde med stress-forebyggelse og arbejdsfællesskaber
Se filmen: Sådan bruger du materialerne
Forebyg stress med dialogværktøjer
I kan styrke jeres arbejdsfællesskab ved at sætte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen.
Ved at bruge dialogredskaberne, som bygger på forskning om stress og skam, kan I forebygge stresssygemeldinger på jeres arbejdsplads.
Hent værktøjer og inspiration på projektets egen side: Ledelse, kerneopgave, arbejdsfællesskaber og stress













