2 min læsetid
Podcast sætter fokus på ledelsesudfordringer
Hvor meget bør lederen egentlig blande sig i medarbejdernes privatliv? Hør podcast og bliv klogere på dilemmaer i ledelse.

Væksthus for Ledelse har lavet podcasten "Ørene i Maskinen", hvor journalisten Kurt Strand diskuterer ledelse med forskellige ledere og ledelseskonsulenter. Her tages forskellige ledelsesudfordringer og dilemmaer op, og hvert afsnit har sit eget tema.
Både medarbejdere og ledere kan blive klogere ved, at man diskuterer ledelsesudfordringer. Det er udgangspunktet i Væktshus for Ledelses podcast "Ørene i Maskinen", som blev lanceret sidste år. Temaerne for de ledelsesmæssige dilemmaer varierer meget. Det første afsnit handler om adfærdsledelse, hvor panelet diskuterer, hvorvidt lederen kan blande sig i for eksempel medarbejdernes tøj eller sundhed. Andre afsnit handler om, hvordan lederen kan bruge sit sprog aktivt, hvordan det er at stige i lederhierarkiet, eller hvor meget lederen bør kende til, hvad der foregår på gulvet.

Netværk som vej til flere kvinder i ledelse
Mange kommuner har nedsat forskellige netværk, hvor ledere kan få sparring og diskutere problemstillinger. Der kan i den forbindelse med fordel oprettes netværksmøder alene for kvinder.
Læs artiklenPanelet skrifter ligesom emnerne. Det betyder, at der i et afsnit kan være en enkelt ekspert i samtale med værten, Kurt Strand, og i det næste er der måske tre forskellige fagligheder repræsenteret. Det kan være en kommunaldirektør, en erhvervspsykolog, en overlæge eller noget helt fjerde.
Podcasten er gratis og kan høres i Soundcloud, Google Play eller AppStore. Hvert afsnit varer i omegn af 25 minutter, hvilket gør det muligt at gøre sig klogere på vejen til arbejde eller imens du vasker op.




