1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Skab robuste forandringer

1 min læsetid

Skab robuste forandringer

Et værktøjshæfte fra BrancheArbejdsmiljøRådet giver viden og inspiration til arbejdet med forandringer på arbejdspladsen.

3Bar har udgivet nyt hæfte om robuste forandringer på arbejdspladsen
Helga Grønvold

Alle arbejdspladser gennemgår forandringer, både store og små forandringer. Ofte har de det til fælles, at de påvirker det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på den ene eller anden måde. BrancheArbejdsmiljøRådet har udarbejdet et hæfte om forandringer på arbejdspladsen, der kan hjælpe jer godt igennem forandringer på arbejdspladsen.

Ved at tænke trivsel og godt arbejdsmiljø ind fra starten i forandringsprocessen, er der større sandsynlighed for, at forandringerne er holdbare og vedvarende, altså robuste. Det er de, da både leder og medarbejdere opbygger et stærkt organisatorisk grundlag og social kapital til nye forandringer.

Hæftet henvender sig til ledere samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i formelle fora som MED-udvalg, SU eller AMO.

Hæftets indhold

I hæftet kan I finde gode råd og metoder, når I skal planlægge forandringer på jeres arbejdsplads - og særligt med fokus på trivsel.

Hæftet indeholder blandt andet seks dialogværktøjer:

  • Forandringsbalancen
  • Hesteskoen
  • Omvendt brainstorming
  • Turntable
  • Fire F
  • Tidslinjen

Disse seks dialogværktøjer er særligt egnet til at have fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med robuste forandringer. Metoderne kan anvendes til forskellige formål og på forskellige tidspunkter i forandrings forløbet.

Download og læs hæftet om robuste forandringer hos 3Bar.