
PROJEKT
Uddannelse og kompetenceudvikling
2 min læsetid
Bliv klogere på fleksible veje fra ufaglært til faglært
Se webinar og hør om erfaringer med at skabe enklere og mere attraktive uddannelsesveje fra ufaglært til faglært.

Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

Dette webinar tager afsæt i, at der med Trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet er sat fokus på at styrke arbejdsmarkedsuddannelserne og synliggøre sammenhængen mellem erhvervsuddannelserne (EUD) og AMU.
Aftalen lægger op til, at adgangen til videre- og voksenuddannelse skal være mere ukompliceret og fleksibel for både arbejdspladser og deltagere. Det betyder, at der skal skabes mere attraktive, enkle og fleksible veje fra ufaglært til faglært via AMU.
Du møder
Tanja Ferslev, som erkonsulent i Den opsøgende indsats, er vært for seminaret. Hun forklarer, hvordan Den kommunale kompetencefond kan understøtte fleksible På-vej-til faglært forløb, som er en del af Fra ufaglært til faglært-puljen.
Nina Voigt, som er organisationskonsulent i Sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, fortæller om kommunens strategiske overvejelser i forbindelse med fleksible forløb og hvilke konkrete erfaringer, forvaltningen har gjort sig med På-vej-til faglært forløb til SOSU-hjælper og rengøringstekniker.
Få hendes gode råd til, hvad man som arbejdsplads skal tage højde for, når man går i gang med at tilrettelægge og sætte fleksible forløb i søen.
Maybritt Skak Petersen, som er chef for rekruttering, kompetenceudvikling og partnerskaber på SOSU Nord, fortæller om skolens erfaringer med at tilrettelægge et fleksibelt uddannelsesforløb og komme i mål med at uddanne et hold social- og sundhedshjælpere lokalt på Læsø.

Fleksibel uddannelse er vejen frem
SOSU Nord og Læsø Kommune har sammen tænkt ud af boksen for at give ufaglærte medarbejdere et fleksibelt tilbud om uddannelse.
Læs artiklenUddan dine medarbejdere til faglærte med Ufaglært til Faglært puljen
Der kan søges tilskud til de medarbejdere, der ønsker en faglært uddannelse eller et forløb på-vej-til at blive faglært.
Ufaglært til faglært puljen er målerettet medarbejdere over 25 år, der er ansat på en FOA- eller 3F-overenskomst, har været ansat i minimum et år, og som kommunen ønsker at opkvalificere og fastholde i beskæftigelse.
På-vej-til faglært: - Tilskuddet beregnes med et fast beløb på 118,38 kr. pr. medarbejder pr. time. - Ufaglært til Faglært-puljen betaler 100 procent af deltagerbetalingen. - Tilskuddet kan kombineres med enten VEU-godtgørelse på 127,03 kr. pr. medarbejder pr. time, eller man kan undersøge muligheden for jobrotation i det lokale jobcenter.
Et fuld faglært EUV-forløb: Tilskuddet dækker differencen mellem ordinær løn og elevløn/uddannelsesløn.








