1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Om metoden Vejviser til kvalitet og trivsel
Vejviser til Kvalitet og Trivsel

PROJEKT

Vejviser til Kvalitet og Trivsel

2 min læsetid

Om metoden Vejviser til kvalitet og trivsel

Procesværktøjet 'Vejviser til Kvalitet og Trivsel' er udviklet til at skabe bedre rammer for såvel kvalitet som trivsel på arbejdspladserne.

Om metoden Vejviser til kvalitet og trivsel
Personaleweb

Grundlaget for procesværktøjet er en metode til gensidig forventningsafstemning og til forbedring af såvel kvalitet som trivsel. Målene med procesværktøjet er:

  • at skabe et rum, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab kan arbejde løsningsorienteret og konstruktivt med forbedring af kvalitet og trivsel.
  • at skabe engagement og motivation hos ledere og medarbejdere for at kaste sig ud i udviklingsarbejdet.
  • at hjælpe med at tydeliggøre arbejdspladsens mulighedsrum.
  • at være en metode til at arbejde med udvikling i tæt sammenhæng med driften, uden at det koster mange timer eller kroner.
  • at være en hjælpende hånd, når arbejdspladsen skal gennemføre et forløb. Procesværktøjet består af en deltaljeret drejebog, der gennemgår processen og de medinddragende øvelser skridt for skridt. Og visuelle hjælpemidler i form af to plakater, der kan understøtte proceslederen i afviklingen af et afklaringsmøde og et beslutningsmøde.
Vejviser til kvalitet og trivsel - få værktøjerne

Vejviser til kvalitet og trivsel - få værktøjerne

'Vejviser til Kvalitet og Trivsel' rummer forskellige værktøjer til medarbejdere og ledere, som du kan få her.

Læs artiklen

En række arbejdspladser har testet værktøjet

Procesværktøjet har været testet på kommunale arbejdspladser i efteråret 2010, og i foråret og sommeren 2011. Tilbagemeldingerne fra arbejdspladserne er:

  • at procesværktøjet fører til, at den samlede personalegruppe bliver afklaret om, hvad der er vigtigt.
  • at forløbet skaber selverkendelse på arbejdspladsen.
  • at man på kort tid kan skabe nogle konkrete produkter og løsninger.

Men selvfølgelig har der også været udfordringer:

  • Kan man tilrettelægge processen så åbent, at der er mulighed for at forfølge deltagernes input undervejs?
  • Kan man holde sig inden for procesrammen og blive i arbejdspladsens eget mulighedsrum?
  • Kan man stille sig tilfreds med at fokusere på de ting, som man selv kan ændre, og som kan igangsættes med det samme, uden at man inddrager andre end medarbejdere og den nære ledelse?
  • Hvad betyder det at lukke op for frustrationerne?
Nyt værktøj giver skibene retning

Nyt værktøj giver skibene retning

Et bofællesskab og et aflastningstilbud i Ballerup Kommune hjalp KL og FF med at udvikle det nye værktøj 'Vejviser til kvalitet og trivsel'. Nu er de i gang med en proces, hvor de får bedre styr på personalemøderne og den vigtige overlevering i forbindelse med tjenesteskift blandt personalet.

Læs artiklen

Om 'Vejviser til Kvalitet og Trivsel'

Projektet 'Vejviser til Kvalitet og Trivsel' er udviklet af KL og KTO. Sammen med medarbejderne kan lederne bruge procesværktøjet til at håndtere dagligdagens problemstillinger på en konstruktiv og ikke alt for ressourcekrævende måde. Projektet er testet af tre arbejdspladser.