
PROJEKT
Vejviser til Kvalitet og Trivsel
2 min læsetid
Vejviser til kvalitet og trivsel - få værktøjerne
'Vejviser til Kvalitet og Trivsel' rummer forskellige værktøjer til medarbejdere og ledere, som du kan få her.

Få hurtigt overblik over de seks værktøjer og download dem nederst på siden:
- Plakaten giver et visuelt overblik over processen: Plakaten er omdrejningspunktet for procesværktøjet. Den giver et visuelt overblik over de tre møder, I skal igennem. På plakaten samler I resultater af øvelser, får overblik over de forandringer I ønsker, noterer beslutninger og formulerer aftaler.
- 'Guide til projektgruppen' giver jer baggrundsviden: En projektgruppe er tovholder i jeres forløb med 'Vejviser til Kvalitet og Trivsel'. Projektgruppen skal bestå af både ledelses- og medarbejderrepræsentanter. I guiden finder projektgruppen vejledning til at løse sine opgaver.
Om projektet
Projektet 'Vejviser til Kvalitet og Trivsel' er udviklet af KL og KTO. Sammen med medarbejderne kan lederne bruge procesværktøjet til at håndtere dagligdagens problemstillinger på en konstruktiv og ikke alt for ressourcekrævende måde. Projektet er testet af en række arbejdspladser.
- 'Drejebog til procesleder' giver handlingsanvisninger til at styre processen: Drejebogen hjælper medarbejdere med at komme gennem forløbet. I drejebogen får proceslederen instrukser i at styre sine kolleger gennem møderne, og den indeholder detaljerede tidsplaner for de enkelte møder og gennemgange af, hvad der skal siges og gøres på de forskellige trin i møderne.
- 'Information til arbejdspladsen' er en kortfattet introduktion til alle medarbejdere om, hvad 'Vejviser til Kvalitet og Trivsel' er. Den forklarer forløbet, og personalets rolle som dem, der skal komme med idéer til nye og bedre måder at løse opgaverne på.

Bestemmetræ og kalendercoach hjælper trivslen på vej
En gruppe medarbejdere, der efterspurgte større klarhed om medindflydelse, og en periode med drastiske nedskæringer fik ledelsen i Ådalsparkens Fritidscenter i Hørsholm til at bruge KL og KTO’s nye værktøj 'Vejviser til kvalitet og trivsel'. Nu er både ledere og medarbejdere i fuld gang med tiltag, som øger både trivsel og kvalitet.
Læs artiklen- 'Aktivitetskortet' er en grafisk oversigt over trinnene i de forskellige typer af møder: Den visuelle fremstilling af processen i afklarings- og beslutningsmødet giver overblik over, hvad der skal ske under møderne. Den ene side af kortet viser de fem trin i afklaringsmødet, og den anden side af kortet viser de seks trin i beslutningsmødet.
- 'Blok til beslutningsmødet' er til at notere beslutninger på beslutningsmødet. Blokken har fire forskellige ark til at: Uddybe det valgte indsatsområde, finde idéer til løsninger, overveje effekter og muligheder ved løsninger, og at lave en handleplan og skrive ned, hvem der gør hvad.
Hent værktøjerne til kvalitet og trivsel

Nyt værktøj giver skibene retning
Et bofællesskab og et aflastningstilbud i Ballerup Kommune hjalp KL og FF med at udvikle det nye værktøj 'Vejviser til kvalitet og trivsel'. Nu er de i gang med en proces, hvor de får bedre styr på personalemøderne og den vigtige overlevering i forbindelse med tjenesteskift blandt personalet.
Læs artiklen







