Nudge dig selv til at slutte arbejdsdagen uden stress

- Folk vælter af sted, når arbejdsdagen er ved at være slut. De er stressede og prøver at færdiggøre de sidste arbejdsopgaver. De skal hente børn i institutioner, og ud af døren råber de ’jeg lover, at laver det færdig i aften‘, eller ’jeg gør det som det første i morgen’. Deres afslutning på arbejdsdagen er ikke særlig behagelig, fortæller adfærdsforsker og formand for det danske nudging netværk, Pelle Guldborg Hansen og konkluderer:

- Det betyder, at når de kommer hjem, så har de en hukommelse af deres arbejdsdag som ikke er særlig god.

Ifølge ham er der er ikke bevis for det, men der er gode grunde til at tro, at afslutningen på en arbejdsdag skal afvikles på en rolig og ikke-stressende måde. Det er vigtigt, fordi når medarbejderne går fra arbejdet, vil de have en bedre oplevelse i hukommelsen af deres arbejdsdag, og det vil gøre dem gladere for deres arbejde.

Toiletøvelser er resultatet af nudging

På rådhuset i Assens kombinerer man toiletbesøg med små strækøvelser. Ideen er nomineret til en pris af kampagnen Danmarks Sundeste Virksomhed.

Læs artiklen

LÆS OGSÅ:Toiletøvelser er resultatet af nudging

Et oplevelses-jeg og et huske-jeg

Der er to markante faktorer, når det gælder, hvordan vi ser tilbage på en oplevet situation, og det er klimaks og afslutning.

Konklusionerne stammer fra happiness-studier, hvor man har fundet ud af, at vi har to jeg’er: Et jeg der oplever, og et jeg der husker. Og der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem det en person oplever og husker.

Happiness-studierne er blandt andet koblet op på smerteforskning. Et eksperiment ved en meget ubehagelig operation, som folk skal til gentagene gange, viser det sig, at faktorerne klimaks og afslutning har stor betydning.

Fra smerteforskning til arbejdsliv

Eksperimentet tager udgangspunkt i en operation, der er så ubehagelig, at der kun er få, der dukker op til de efterfølgende operationer. I eksperimentet forlængede man operationen med fem minutter uden intenst ubehag, så smertekurven flader ud i slutningen af operationen. Undersøgelsen slutter altså ikke med et smerteklimaks. Selvom operationstiden er længere, har det vist sig at den gruppe patienter, som kommer igen, er dem, der har den længste operation.

- Forklaringen er, at vi husker klimaks og afslutning. I den korte operation slutter smerteniveauet højere, men ved den lange slutter operationen med et lavere smerteniveau. Selvom operationen varer længere tid, husker vi det ikke som værre, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

- Derfor er det vigtigt, at vi tænker over, hvordan arbejdsdagen afsluttes, så folk ikke går hjem og bliver smådeprimeret over deres arbejdet, slutter Pelle Guldborg Hansen.