1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Krænkende handlinger: ikke noget der hører til på arbejdspladsen
SPARK logo

PROJEKT

SPARK

4 min læsetid

Krænkende handlinger: ikke noget der hører til på arbejdspladsen

Det skal være trygt, når vi går på arbejde. Men krænkende handlinger kan være del af en usund arbejdspladskultur. SPARK kan hjælpe jer i en anden retning.

Person råber ad anden person grafik
Sine Molbæk-Steensig
Sine Molbæk-Steensig

En hård tone, små sårende bemærkninger, hovedrysten på møder, en lummer bemærkning her og der og bagtalelse af kolleger.

Over tid kan en arbejdspladskultur gå i en helt forkert retning, og grænser kan forrykkes. Nogle gange fordi vi er pressede, og overskud og gensidig respekt forsvinder. Og noget, der starter i det små, kan udvikle sig til mobning, åbne konflikter eller seksuel chikane.

Store konsekvenser

Når arbejdspladskulturen bliver usund, skal der ske en ændring, for konsekvenserne kan være store over tid:

  • Højt sygefravær
  • Medarbejderflugt
  • Ringe samarbejde
  • Dårlig kvalitet i opgaveløsningen

Alt for ofte tales der ikke om krænkende handlinger i god tid. I stedet ligger det og ulmer under overfladen og dræner medarbejdergruppen, der måske giver udtryk for deres frustration i anonyme trivselsmålinger eller frustreret snak i krogene.

Det kan det være svært at finde ud, hvordan problemerne kan løses, for hvor starter man snakken om dem?

- Vi lader vores grænser overskride og får ikke sagt fra over tid. Og man kan måske undre sig over, hvordan det kan ske for voksne, veluddannede mennesker, men det er fordi, de kræfter, der er i sociale fællesskaber, er så stærke. At sige fra over for fællesskabet kan medføre en eksklusion.

Mille Mortensen – forsker og ekspert i mobning, Københavns Universitet

Det starter med dialog

Forventningerne til, hvad vi bør kunne stå model til på arbejdspladsen, kan være som nat og dag i en medarbejdergruppe. Fra at man skal ”kunne tåle mosten” og ”sådan taler vi til hinanden her” til nultolerance.

Situationer opleves forskelligt, fordi vi er forskellige. Men krænkende handlinger hører ikke til på en arbejdsplads, og det er et fælles ansvar at skabe gode rammer om, hvordan vi er sammen i arbejdsfællesskabet, og hvordan vi passer på hinanden.

Jo før vi får startet dialogen om den effekt, som forskellige adfærdsformer kan have – både positive og negative – jo bedre er vi rustet til både at forebygge og gribe ind, når krænkende handlinger sker.

Hvad gør SPARK?

SPARK kan skubbe på for at finde en ny og bedre vej, hvor god tone og respekt er omdrejningspunktet for mødet med hinanden. Hvor der arbejdes med at styrke den psykologiske tryghed, og man sammen finder en fælles vej for professionel handlen.

Man kan afmontere og forbygge mange ubehagelige situationer og konflikter med relativt enkle redskaber og en smule øvelse. Og man kan øve sig i at lytte til og forstå hinanden, så ingen lades alene i en svær position.

Det kræver en særlig form for samtale at kunne løse konflikter og forebygge nye. Men det arbejde er givet godt ud. For samtalerne er også en kilde til godt samarbejde, trygge relationer og et årvågent beredskab.

SPARK tilbyder både netværk og forløb. Et forløb vil typisk både arbejde med konkrete løsninger på aktuelle problemstillinger og forebyggelse.

- Vi skal alle sammen kunne arbejde sammen og kunne stå inde for en god kvalitet til borgerne - og den samme kvalitet. Udover at få løst en konkret opgave med en handleplan, får vi noget ekstra: Vi får en masse gode relationer og et forbedret samarbejde til gavn for borgerne.

Anne Stenbæk - Odder Kommune, deltager i SPARK-forløb

Kunne et gratis SPARK-forløb være noget for din arbejdsplads?

Læs mere og ansøg

Inspiration til forebyggelse af mobning og chikane

Der kan gøres noget ved problemerne. Og det bliver gjort mange steder. Find værktøjer og inspiration her:

Forsker Mille Mortensen kobler arbejdspladskultur og mobning

Forskerens værktøjer til at forebygge og afhjælpe mobning

Hvis der opstår mobning på en arbejdsplads, er det arbejdspladskultur, man bør kigge på - og ikke enkeltindivider, viser forskning.

Læs artiklen
Grib ind før mobning udvikler sig

Grib ind før konflikter udvikler sig til mobning

Hvordan skaber man en kultur på arbejdspladsen, som sikrer, at konflikter ikke udvikler sig til mobning?

Læs artiklen
fællesforløb i aalborg

Aalborg skruer op for hverdagsvenligheden

God omgangstone og hjælpsomhed smitter på senior- og omsorgsområdet.

Læs artiklen
Trommen

Kulturhus: Vi vil have stærkt sammenhold trods forskellige fagligheder

Hvordan styrker man samarbejdet, når vidt forskellige fagligheder mødes på en arbejdsplads? Det er Kulturhus Trommen godt i gang med at finde ud af.

Læs artiklen
Mille Mortensen

Video: Derfor skal vi tale om krænkelser

Hør forsker fortælle, hvordan krænkelser kan opstå i arbejdslivet, når fællesskabet vænner sig til at være sammen på bestemte måder.

Læs artiklen
Grib ind

Hvad ville du gøre, hvis du var vidne til krænkende handlinger?

Gratis materiale fra BFA sætter fokus på krænkende handlinger af seksuel karakter på arbejdspladsen.

Læs artiklen