1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. SPARK-netværk om psykisk arbejdsmiljø
SPARK logo

PROJEKT

SPARK

3 min læsetid

SPARK-netværk om psykisk arbejdsmiljø

Bliv bedre til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø – kom med i netværk for ledere og tillidsvalgte.

SPARK Netværk
SPARK

SPARKs netværk har fokus på håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. Netværkene starter løbende og retter sig mod forskellige fagområder.

Kommende netværk

SPARK Netværk

Kom med i SPARKs populære netværk om psykologisk tryghed

Sidste chance for at blive en del af et fortroligt læringsrum. Denne gang foregår det i Aarhus og i Nyborg i efteråret 2026.

Læs artiklen

Det er også muligt for en eller flere kommuner at få et gratis netværksforløb, hvis I har et særligt fokusområde indenfor psykisk arbejdsmiljø. I så fald skal I kontakte SPARK på info@sparkweb.dk.

Hvad er SPARK netværk?

SPARK netværk er et forum for dialog og videndeling for ledere og medarbejderrepræsentanter på kommunale arbejdspladser. Netværket mødes tre gange over 3-4 måneder og faciliteres af SPARKs konsulenter. Det er jeres egne erfaringer og viden, der sættes i spil på møderne. SPARK vil præsentere jer for værktøjer og dialogformer, som I kan bruge konkret på jeres arbejdspladser.

Netværket tager udgangspunkt i deltagernes hverdag og praksis, og sammen vælger I, hvad der er meningsfuldt at fokusere på.

I netværket er der plads til 40-50 deltagere (det vil sige omkring 10-14 TRIO / MED-udvalg / arbejdsmiljøgrupper).

Hvad får I?

Når I deltager i netværket, så får I:

  • Et praksisnært netværk hvor I kan sparre med hinanden om konkrete problemstillinger med input fra SPARK
  • I trækker på hinandens viden og praksiserfaring, kopierer, justerer og afprøver hinandens metoder
  • Et fortroligt rum hvor I kan dele både udfordringer og succeser med hinanden til fælles læring
  • Et rum hvor I kan eksperimentere, udvikle og sætte gang i små prøvehandlinger
  • Mulighed for at styrke jeres samarbejde i TRIO/MED eller arbejdsmiljøgruppen
  • Mulighed for at gå i dybden med forskellige temaer indenfor psykisk arbejdsmiljø og omsætte det til hverdagshandlinger.

Hvem kan være med?

Netværkene henvender sig til TRIO, MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupper i kommunerne.

I skal tilmelde jer samlet som TRIO / MED-udvalg eller arbejdsmiljøgruppe. Det vil sige, at der fra hver arbejdsplads skal være repræsentanter fra både ledelses- og medarbejdersiden. Størrelsen på gruppen må dog ikke overstige seks personer fra en arbejdsplads.

Ansøgning til SPARK netværksforløb

Ansøger
Hvilket netværksforløb søger I?

Sted

Leder, der søger på vegne af MED-udvalg/TRIO

Medarbejderrepræsentant, der søger på vegne af MED-udvalg/TRIO

Kommune

Vælg kommune
Arbejdspladsens type

Arbejdspladsens størrelse

Vælg her

Begrundelse for at søge

Leder og medarbejderrepræsentanter søger i enighed
Opbevaring af oplysninger

Hvad siger andre i netværkene?

Deltagere på tidligere og igangværende netværksforløb er glade for at være med: De fortæller, at det er inspirerende at sparre med andre arbejdspladser, og man får et skub til at komme i gang med konkrete forandringer på arbejdspladsen.

En deltager med lederbaggrund udtaler:

- Vores deltagelse i netværket, styrker os som MED-udvalg. Vi får noget at tænke over og træffer mere velovervejede og kvalificerede beslutninger.

En deltager med tillidsrepræsentantbaggrund anbefaler netværket på det varmeste:

- Hvis I overvejer at deltage i et SPARK-forløb, så vil mit råd være: Bare gør det! Det giver så meget!

Kontakt

Har du spørgsmål vedrørende netværket, så er du velkommen til at skrive en mail til SPARK på info@sparkweb.dk.

Deltagere på SPARK netværk

SPARK netværk giver nye perspektiver og stærkere samarbejde

Snart starter tre nye SPARK-netværk om psykisk arbejdsmiljø. To deltagere fortæller, hvad netværket går ud på, og hvorfor I skal melde jer til.

Læs artiklen
Medarbejdere fra Greve kommune

”Det her netværk burde være obligatorisk”

Ny fælles-TRIO er blevet klogere på følelser på jobbet, har styrket deres samarbejde og har fået et fælles sprog i SPARK-netværk.

Læs artiklen