
PROJEKT
SPARK
3 min læsetid
Sådan ser et SPARK-forløb ud
Et SPARK-forløb består dels af en række møder mellem TRIO/MED og en SPARK-konsulent og dels af tiltag, som I selv sætter i gang og afprøver på jeres egen arbejdsplads mellem møderne.

Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.


Et forløb starter med, at I sender en ansøgning til SPARK. Når I får godkendt jeres ansøgning, bliver I kontaktet af en SPARK-konsulent. I modtager en mail og efterfølgende en telefonopringning, hvor I fortæller om jeres baggrund for at søge om et SPARK-forløb og aftaler en dato for jeres første møde.
I kan ansøge om et forløb for jeres egen arbejdsplads, men I kan også søge om at få et fællesforløb for flere TRIO’er/lokal MED i en eller flere kommuner.
Første møde med SPARK-konsulenten
Ofte starter jeres forløb med et indledende møde, hvor SPARK-konsulenten kommer tættere på den problemstilling, som I har ansøgt på baggrund af. Inden mødet vil I få en hjemmeopgave, og ud fra den arbejder I sammen om at indkredse jeres forandringsønske – hvad vil I gerne ændre under og efter forløbet?
Det indledende møde skal udfolde og konkretisere den problematik, der fylder mest hos jer, og få alle jeres forskellige stemmer i spil.
De efterfølgende møder med SPARK-konsulenten
De næste møder med SPARK forløber meget forskelligt, alt efter arbejdspladsernes behov. Typisk er et møde på tre timer, og ofte vil der være to af sådanne møder. På de møder arbejder I med den valgte problematik og den forandring, I ønsker at skabe, og I afprøver forskellige redskaber til at fremme dialog og handlemuligheder.
SPARK-konsulenten faciliterer processerne og har fokus på, hvordan I kan blive styrket i TRIO/MED i forhold til selv at kunne handle og sætte aktiviteter i gang.
I dialog med SPARK-konsulenten finder I ud af, hvad der passer til jeres arbejdsplads. Det kan også være, at I ønsker ét heldagsmøde og herefter selv vil arbejde videre.
Mellemrummene – tiden mellem møderne
Ved hvert møde med SPARK-konsulenten vil I samle op på, hvad der er sket undervejs. Vores erfaring er, at I får mest ud af et forløb, hvis I afprøver aktiviteter undervejs i forløbet. Det kan være:
- en proces/metode, I har afprøvet med SPARK-konsulenten, og som I gerne vil prøve sammen med jeres kolleger
- at ændre måden I holder personalemøde på
- at I er opmærksomme på de talehandlinger, der er på jeres arbejdsplads i hverdagen
- at interviewe jeres kolleger om, hvad god trivsel er for dem
Det, der er vigtigt i et læringsperspektiv, er, at I får afprøvet noget, der kan skabe værdi på jeres arbejdsplads, og I får mulighed for at følge op på indsatsen sammen med SPARK-konsulenten.
Sidste møde med SPARK-konsulenten – læring og evaluering
Ved det sidste møde med SPARK-konsulenten arbejder I med at samle op på hele forløbet, herunder de læringspointer I er blevet opmærksomme på undervejs. Herefter ser I fremad i forhold til, hvordan I selv arbejder videre og fastholder de indsatser, I har eller vil sætte i gang.
Det fleksible forløb
Et SPARK-forløb kan også være kortere og f.eks. bestå af to halve dage med en konsulent, hvis I vurderer, at det er nok for jer. Det vigtige for SPARK er, at I oplever, at jeres handlemuligheder i forhold til jeres ønske om forandring og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø er styrket.

Søg om et SPARK-forløb på jeres arbejdsplads
Få et gratis, skræddersyet SPARK-forløb for jeres MED-udvalg eller TRIO, og bliv bedre til at handle på udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Læs artiklen
Derfor arbejder SPARK med TRIOer og MED-udvalg: Forandringer skal være langtidsholdbare
Arbejdspladser skal klædes på, så de selv kan tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø. Viden og færdigheder skal forankres og fastholdes, så udviklingen kan fortsætte, efter et SPARK-forløb er slut.
Læs artiklenSPARK-forløb for flere arbejdspladser på en gang
SPARK tilbyder også fællesforløb, hvor flere arbejdspladser går sammen om en indsats for at styrke det psykiske arbejdsmiljø.
Det foregår ved, at MED-udvalg / TRIO'er fra en kommune eller et særligt brancheområde samles og arbejder med et fælles tema. Det kan også være MED-udvalg og TRIOer fra flere kommuner, der går sammen om at sætte fokus på et bestemt område.










